Formålet med mødet var primært at få skrevet videre på den faglige pædagogiske opgave. Vi fik dog i højere grad talt om vores oplevelser i praktikken. Vi er på 2 forskellige skoler og har ialt 4 forskellige praktiklærere. Det er interessant at høre, hvor forskelligt lærerne griber undervisningen an. Charlotte havde bla. erfaringer med en lærer som systematisk bruger 4-5 min af timen på snak om alt, hvad der falder eleverne ind. Hendes skole tilbyder også eleverne i 7.-9. klasse et undervisningsløft i matematik, hvor der fra skolen side er givet timer til, at eleverne kan få undervisning i bestemte emner, hvor de halter bagud. Der er ikke tale om specialundervisning, hvorfor det ikke er nødvendigt at indstille til PPR mv. Der er max 12 elever, som kan bruge tilbuddet, eleverne kan enten selv henvende sig, eller en lærer kan efterspørge tilbuddet for eleven.
Følgende opgaver er uddelegereret til næste møde 8.1. kl. 9.00 hos Kasper.
Kasper finder litteraturhenvisninger til Vygotsky og finkæmmer observationerne, så der ikke fremtræder fortolkninger.
Charlotte skriver om foranstaltninger, som er foretaget af Grønvangskolen og læser opgaven igennem.
Sisse skriver om foranstaltninger, som er foretager af Munkevængets Skole.